Det er ikke for sarte sjæle, når et tandlægebor arbejder sig hvinende gennem en kindtand. For den, der lægger kranie til, kan lyden være så traumatiserende, at kroppen spænder op, længe før boret overhovedet rammer tænderne. Den japanske tandlæge og professor ved Universitetet i Osakas tandlægeskole Tomomi Yamada samlede derfor et japansk forskerteam for at undersøge, om det var muligt at skabe et tandlægebor, der kan klare opgaven uden at vække så stort ubehag med sine lyde.

Hvis nu lyden var anderledes, ville en tandboring måske ikke være så ubehagelig. Et japansk forskerteam forsøger at ændre lydprofilen. Foto: Tomomi Yamada
Hvis nu lyden var anderledes, ville en tandboring måske ikke være så ubehagelig. Et japansk forskerteam forsøger at ændre lydprofilen. Foto: Tomomi Yamada

Et tandlægebor drives af komprimeret luft og roterer med omkring 320.000 omdrejninger i minuttet. En psykologisk test viste, at særligt børn og unge opfatter lyden, der kan komme helt op på 20 kilohertz, som høj og ubehagelig. Ifølge forskerne er børns tandlægeskræk derfor ikke kun psykologi; de opfatter faktisk lydene voldsommere.

For at forstå den aerodynamik, der skaber den karakteristiske hvinende lyd, brugte teamet Japans flagskib inden for supercomputere til at udføre omfattende simuleringer. Med disse beregninger kunne luftstrømmen inde i og omkring boret visualiseres. Resultaterne viser dog, at det ikke er tilstrækkeligt blot at støjdæmpe boret. Selv et dæmpet bor kan lyde ubehageligt, hvis det stadig rammer særlige frekvenser, når det arbejder i tænderne.

Teamet arbejder nu på at optimere borebladets geometri og udluftningsport, så boret kan få en mindre generende lydprofil uden at miste den ydeevne, der er afgørende for, at teknologien kan tages i brug i tandlægestolen.

Sixth Joint Meeting of the Acoustical Society of America and Japan, 2. december