Falsificeret. Hvorfor hjælper hunfugle deres forældre mere, end hanfugle gør? Studie giver et nyt bud på en forklaring.
Hannens flugt fra reden
I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.
Det, vi troede, vi vidste
Man kan kalde det en kønsstereotyp opfattelse, at det skulle være et særligt feminint træk at støtte sine forældre i hjemmet, efter man selv er blevet voksen. Ikke desto mindre er det sådan, det ser ud i fuglenes verden. Hunfugle er ofte yderst hjælpsomme, mens hanfugle ikke er særlig interesserede i at række de gamle en hjælpende vinge og skaffe mad til nye kuld af søskende, holde orden og forsvare det tidligere barndomshjem. Hidtil har den ledende hypotese været, at hunfuglene som de eneste havde set fidusen i, at hjælpen en dag ville komme dem selv til gode, men ifølge et nyt, bemærkelsesværdigt studie fra University of Exeter ser der ud til at være en alternativ forklaring på hannernes fravær.
Det, vi ved nu
Forskerne har i en periode på over ti år studeret samarbejdsadfærd og bevægelsesmønstre hos spurvevævere, som lever i Kalahariørkenen. Fuglene lever i grupper, hvor kun ét par yngler, og særligt hunnerne er flittige til at hjælpe til derhjemme. Hannerne bruger til gengæld deres tid på at søge efter nye yngleområder og bygge reder, og konsekvensen er, at det forkorter deres tid hos familien. Studiet præsenterer dermed en mere generel forklaring på de forskelle i den hjemlige indsats, som ses hos mange dyrearter: Der er aldrig tid eller energi nok til at gøre alting godt på én gang.
Men …
Den tilsyneladende afvejning af opgaveløsninger, forskerne ser hos de to fuglekøn, er således for begges vedkommende en nødvendig indsats for at opretholde familien. Juul

PLoS Biology, 24. oktober
Del:


