Kommentar. Trivselskommissionen synes, danske forældre er for vattede. Men tidens bløde opdragelsesideal eksisterer af en årsag.
Hårdt mod blødt
Danske forældre er for blødsødne. Det synes at være hovedkonklusionen i den længe ventede rapport, som Trivselskommissionen sendte ud tirsdag morgen. Som optakt til udgivelsen har Rasmus Meyer, kommissionens formand, været i medierne for at levere en opsang til forældrene: De er for eftergivende, for beskyttende og for dårlige til at lære deres børn at indordne sig under fællesskabet.
Mange af rapportens 35 anbefalinger er da også henvendt til far og mor, og der er flere fornuftige pointer iblandt. Men vil kommissionens voksenskældud virke? For at svare på det, er man nødt til at forstå, hvorfor vi opdrager, som vi gør.
Del: