Pisk eller gulerod? Det er nemt at fordømme tidligere generationers børneopdragelse, men de gjorde blot det, der gav størst afkast i tiden, mener to forskere. De har undersøgt, hvordan økonomiske systemer former forholdet mellem forældre og børn – også i dag.
Opdragelse, der betaler sig
I 1891 advarede den danske læge Leopold Meyer forældre mod at forstyrre udviklingen af det lille barns sarte nervesystem ved at »påbyrde Hjernen unødigt Arbejde«. Som han skriver i sin bog Den første barnepleje: Populært fremstillet: »Vi gøre det jo, når vi skulle være ærlige, kun for vor egen Fornøjelses Skyld, vi bruge med andre Ord Barnet som Legetøj. Vænner man Barnet til, at man kun beskæftiger sig meget lidt med det, vil det heller ingen Fordringer stille i den Retning ... selv om det nu ikke sover hele Tiden mellem Maaltiderne, så dog ligge stille i sin Seng uden at kræve, at man skal underholde det.«
Dr. Meyer ville formodentligt rotere i graven, hvis han kunne se, hvordan mange af dagens forældre næsten ikke tør løfte blikket fra de små guldklumper af frygt for, at en mulighed for værdifuld stimulering skal gå tabt. »Helikopterforældre« kalder man i USA hånligt de forældre, der konstant cirkler over børnene for at sikre, at de hele tiden udfolder deres fulde potentiale, og i Danmark taler vi om curlingforældre, der fejer stenene bort fra podernes vej langt ind i ungdomslivet.
Del:
