Risdyrkning tegner sig for 12 procent af den menneskeskabte udledning af metan; den næstvigtigste klimagas efter CO₂. Over 20 år er metan godt 80 gange mere potent end kuldioxid.

Af samme årsag arbejdes der på at nedbringe de globale metanemissioner. Køer fodres med Bovaer og andre tilsætningsstoffer, der reducerer metanudledningen fra deres fordøjelsessystem, mens alverdens utætte gasrørledninger tætnes.

Nu har agronomer og biologer fra Sveriges Landbrugsuniversitet taget vigtige skridt på vejen mod grønnere risdyrkning. I et nyt studie beskriver forskerne, hvordan de har udviklet en ny ristype, der udleder markant mindre metan sammenlignet med gængse sorter, og som samtidig har et ganske højt udbytte.

Den nyudviklede ristype er resultatet af klassisk forædling, hvor nye sorter frembringes ved at krydse eksisterende sorter med særlige ønskede egenskaber.

Rismarker udleder store mængder metan, men en ny ristype kan begrænse udslippet.
Rismarker udleder store mængder metan, men en ny ristype kan begrænse udslippet. David Gannon/AFP/Ritzau Scanpix

At ris udleder store mængder metan, skyldes altovervejende mikrober, der fodrer risplanter med næringsstoffer ved at nedbryde organisk materiale i jorden og i den forbindelse producerer den potente drivhusgas.

I det nye studie beskriver forskerne – meget kort fortalt – at de ved at krydse en såkaldt »elite-rissort« – en sort med et tilpas højt udbytte – med en anden rissort, der udleder lave niveauer af stoffet fumarat og høje niveauer af ætanol, kan skabe en ny ristype, der i dyrkningsforsøg på marker i Kina udledte 70 procent mindre metan end den førnævnte elite-rissort og samtidig havde et højt udbytte.

Modtag Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev

I nyhedsbrevet Under lup bruger vi forskningen som en skarp og nøgtern linse til at undersøge verden og vores plads i den.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen hver anden uge sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Molecular Plant, 3. februar