Gopler til kosmetikbranchen

På stranden fremstår vandmænd ofte som fredeligt fortabte geléklatter. Men længere ude i bølgerne kan de skabe store problemer for fiskere, hvis net tilstoppes af vildfarne gopler. Ny forskning tyder dog på, at de indfangne vandmænd kan få værdi som råstof til både kosmetik og bioteknologi.

I en ny undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Frontiers in Marine Science har marinbiologer undersøgt, om kollagen fra tilfældigt indfangede vandmænd kan bruges på linje med det kollagen, som i dag udvindes fra mere skånsomt indsamlede dyr. Svaret ser ud til at være ja. I laboratoriet sammenlignede forskerne kollagen fra vandmænd indfanget med håndnet med kollagen fra gopler, der havde ligget mast i fiskeredskaber. Analyserne viste, at bifangsten bevarede de vigtigste strukturelle egenskaber og havde næsten samme kvalitet som de intakte eksemplarer.

Ifølge biologerne giver resultaterne mulighed for at skabe en cirkulær bioøkonomi, hvor affaldsprodukter kan blive en ny indtægtskilde for fiskere, som ellers hidtil har betragtet vandmænd som et problem, fordi de ødelægger net og reducerer værdien af fangsten. Kollagen bruges bredt i kosmetik, medicin og fødevareteknologi, og marine kilder vækker stigende interesse som alternativ til kollagen fra svin og køer, blandt andet fordi man undgår visse sygdomsrisici og kan tage hensyn til religiøse og forbrugermæssige præferencer.

Forskerne håber nu at kunne udvide undersøgelserne til flere områder i Middelhavet og på længere sigt udvikle industrielle metoder til at udnytte vandmandskollagen i større skala.

Frontiers in Marine Science, 11. maj