I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

Spis sundt! Pas din nattesøvn! Dyrk mere motion! Skru ned for alkoholen! 

Det er lægens fornemste opgave at fremme sundhed og livskvalitet, og gode råd om kost, motion og søvn er en almindelig del af en konsultation hos den praktiserende læge eller på sygehuset.

I Storbritannien har det nationale Institute for Health and Care Excellence ligefrem udarbejdet en liste på hele 379 gode, lægefaglige råd, som de ansatte forventes at videregive for at fremme patienternes varetagelse af egen sundhed.

Selvom sundhedsrådenes budskab i sig selv ikke fejler noget, skal en læge måske alligevel genoverveje dem. Arkivfoto: Jens B'ttner, Scanpix
Selvom sundhedsrådenes budskab i sig selv ikke fejler noget, skal en læge måske alligevel genoverveje dem. Arkivfoto: Jens B'ttner, Scanpix Jens B'ttner/AP/Ritzau Scanpix

Men spørgsmålet er, om de mange gode råd gør en forskel?

Modtag Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev

I nyhedsbrevet Under lup bruger vi forskningen som en skarp og nøgtern linse til at undersøge verden og vores plads i den.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen hver anden uge sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Det, vi ved nu

I et nyt studie har et internationalt team af forskere nu set nærmere på de 379 britiske råd for at undersøge, om lægens formaninger i virkeligheden får patienterne til at foretage konkrete ændringer i deres livsstil. 

Det viste sig, at der kun fandtes videnskabelig dokumentation for, at tre procent af rådene havde positiv effekt på modtagerens helbred – altså rundt regnet var kun 11 af de 379 råd virksomme. Sandsynligvis fordi folk kun i begrænset grad følger rådene.

Teamet undersøgte også retningslinjer for rådgivning fra andre internationale sundhedsinstitutioner, og resultaterne viste, at man generelt både overvurderer effekten af de anbefalinger, der gives, og glemmer at regne på de ulemper, rådene måtte medføre. 

Forskerne konkluderer, at det er uvirksomt at forsøge at øge folkesundheden én patient ad gangen, og at man kan komme til at presse kronisk syge eller økonomisk svage patienter unødigt. I stedet bør man satse på sundhedsfremmende interventioner i lokalområderne, siger forskerne.

Men ...

Teamet er dog enige om, at sundhedsrådenes budskab i sig selv ikke fejler noget. Til gengæld kan der som læge være ræson i at udvælge ét vigtigste råd til patienten, som for eksempel rygestop, og lade resten hvile.

Videnskab.dk, 14. oktober

Annals of Internal Medicine, 10. september