Kort nyt. Med genredigering har forskere gjort høns delvis immune over for influenzavirus.

Gmo mod fugleinfluenza

Fugleinfluenza, H5N1, hærger store dele af verden. Millioner af vilde og tamme fugle rammes især af den højpatogene variant, 2.3.4.4b, der efterlader et spor af død fra Asien til Nordamerika. I de senere år har fugleinfluenza desuden fundet vej til stadig flere pattedyr fra delfiner og sæler til ræve og mink. Ikke mindst udbrud blandt mink har skabt frygt for, at virus via en mellemvært kan mutere og tilpasse sig mennesker.

I et forsøg på at dæmme op for den udbredte smitte har forskere fra britiske University of Edinburgh, Imperial College London og Pirbright Institute nu taget genredigering i brug. I et nyt studie beskriver veterinærvirologerne, hvordan de har benyttet gensaksen CRISPR/Cas9 til at ændre dele af arvematerialet hos høns i laboratoriet. Forskerne har klippet i dna, der står for fremstillingen af proteinet ANP32A. Under en infektion udnytter virus netop dette protein til at kopiere sig selv.

xklo
(f. 1987) er journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og cand.public. Kristoffer skriver om forskning og videnskab i Ideer.

Andre læser også