Kommentar. Det er vidunderligt at opleve, hvordan rationelle metoder kan ruske op i vores fordomme om fortiden.

Fortiden sladrer

VI KOMMER STADIG TÆTTERE på forhistorien. Engang nøjedes man med at grave mumier forsigtigt frem af den forhistoriske muld eller sump. Hvad enten det var velbevarede rester af egyptiske faraoer, af stenaldermanden Ötzi fra de østrigske alper eller moselig fra Danmarks tørvegrave. Med tiden er de blevet genstand for alverdens analyser. Ötzi har sågar været bugseret ind i en ct-scanner. Og senest er det lykkedes danske genetikere at dechifrere Tollundmandens sidste måltid.

Langt mere sprængfarlige analyser banker på. Vi kender allerede den ophedede videnskabelige strid om, hvor det danske nationalsymbol Egtvedpigen egentlig stammer fra. Nationalmuseets arkæometriker Karin Frei satte sindene i kog, da hun ved hjælp af strontiumisotopanalyser kom frem til, at Egtvedpigen er indvandret hertil efter en opvækst i de mørke skove i Sydtyskland. Aarhusianske eksperter i geokemi satte hurtigt spørgsmålstegn ved udgangspunktet for hendes resultater og pegede på, at Egtvedpigen godt kunne være opvokset i Sydjylland.

tine
(f. 1957) er journalist og tidligere redaktør af videnskabssektionen Ideer. SamBas fra RUC, journalistuddannet fra Danmarks Journalisthøjskole, Europæiske Kulturstudier ved Aarhus Universitet. Tine har skrevet “Vandets stille hvisken - en fortælling om ilt og brint, om os og livet”, Grønningen 1, 2022, og “Til tjeneste – dengang i 70erne”, Gyldendal, 2006.

Andre læser også