Forskerklumme. Brug af algoritmer i domstolenes arbejde kan i værste fald skade retssikkerheden og underminere tilliden til systemet. Selv dommerne er bekymrede, viser nyt studie.
Straf ved algoritme
Det er ikke nogen hemmelighed, at kunstig intelligens i form af computerdrevne algoritmer spiller en stadig større rolle i samfundet. Det er derfor heller ikke overraskende, at kunstig intelligens i voksende omfang vinder indpas i det arbejde, der udføres i retssystemer rundtom i verden. Algoritmer bruges i dag i mange lande som en vigtig del af politiarbejde til at forudsige og modvirke risikoen for kriminalitet. Ligeledes har brug af algoritmer fundet indpas i domstolenes arbejde, herunder i forbindelse med udmåling af straf.
Den mest udbredte domstolsbrug findes i dag i USA, hvor algoritmer mange steder benyttes i forbindelse med risikovurdering af kriminelle. På baggrund af en stor mængde data foretages vurderinger af, hvor sandsynligt det er, at en kriminel vil falde tilbage i ny kriminalitet. Det vurderes, om den pågældende er en såkaldt high risk- eller low risk-kriminel. Disse informationer kan dommeren så vælge at inddrage i sin vurdering af, hvordan den dømte skal håndteres af retssystemet. Ligeledes kan oplysningerne indgå i senere vurderinger af, hvorvidt den kriminelle kan gives mulighed for prøveløsladelse.
Del:
