Ideer

Forskerfejden. Det offentlige Danmark som repræsenteret af Uddannnelses- og Forskningsministeriet bruger hvert år omkring ni milliarder kroner af skatteydernes penge til grundforskning, hvoraf broderparten går til det teknisk-naturvidenskabelige område

Forskning for folket

Da grundforskning pr. definition er orienteret mod ny viden, kan den ikke forventes at give direkte økonomisk afkast, så hvordan kan man overhovedet legitimere de store udgifter? Hvem er det, der får gavn af pengene, altså bortset fra forskerne selv?

Det første danske forskningsministerium blev til i 1993, men allerede tidligere var der politiske diskussioner om de forkælede forskere i deres dyre elfenbenstårne. I 1975 var den i dag 80-årige socialdemokrat Ritt Bjerregaard undervisningsminister og dermed ansvarlig også for landets forskningspolitik. I samklang med tidsånden fra studenteroprøret og dens noget tågede krav om »forskning for folket« skrev hun i august 1975 en kronik i Politiken, hvor hun i bombastiske vendinger slog fast, at videnskabelig forskning måtte ses som et politisk middel og ikke et mål i sig selv.

Andre læser også

  • Ideer
    Filosoffens afskedssalut

    Kulturkrig. Peter Boghossian kunne ikke modstå presset fra sine woke studerende og kolleger på Portland State University. Nu har han sagt op i protest mod en bølge, der ifølge ham er ved at oversvømme hele det amerikanske samfund.

  • Ideer
    Abonnement
    Rene hænder

    Forskerfejden. Under Covid-19 krisen har vi vasket og sprittet hænder som aldrig før i historien.

    Oplæst
    Kristian Hvidtfelt Nielsen
  • Ideer
    Abonnement
    Fysikkens Picasso

    Forskerfejden. Det har i længere tid været almindeligt at samtænke kunst og videnskab, men man skal søge med lys og lygte for at finde et gennembrud i naturforskningen, der har baggrund i kunstens verden.

    Oplæst
    Helge Kragh