Stigma. Adgang til forsøgsdeltagere, døve politikere og trusler er bare nogle af de udfordringer, forskere i pædofili kæmper med.
Fjendebillede nummer et
Der findes næppe en befolkningsgruppe, der er mere forhadt end pædofile. Verden over viser studier, at folk dømmer pædofile hårdere end alkoholikere, personer med sadistiske seksuelle tilbøjeligheder og personer, der er antisociale, selv hvis de pædofile aldrig har reageret på deres lyster. Der findes pædofilijægerkorps i store dele af den vestlige verden, og sidste år kom de også til Danmark til flere danskeres store begejstring.
I gennemsnit er kun seks procent af amerikanere og tyskere villige til at blive venner med en pædofil, selvom personen aldrig har skadet et barn. Mere end 95 procent af alle tyske psykiatere ville i 2010 ikke arbejde med patienter diagnosticeret med pædofili, viste en spørgeskemaundersøgelse.
Del: