I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

I de senere år har diskussionen om forskningssvindel i stigende grad handlet om kunstig intelligens, som gør det nemt at producere falske artikler med fabrikerede data, som kan være vanskelige at skelne fra ægte forskning.

Fokus har derfor været rettet mod forskningens indhold og mindre på en mere grundlæggende forudsætning, nemlig at den forsker, der præsenterer sit arbejde på en konference, faktisk er den person, vedkommende udgiver sig for at være.

En indonesisk oplægsholder har angiveligt holdt to oplæg med få minutters mellemrum og har her skiftet hijab og navneskilt for at fremstå som forskellige forskere. Foto: Amr Alfiky, Scanpix
En indonesisk oplægsholder har angiveligt holdt to oplæg med få minutters mellemrum og har her skiftet hijab og navneskilt for at fremstå som forskellige forskere. Foto: Amr Alfiky, Scanpix

Det, vi ved nu

Nu har en usædvanlig sag om mulig svindel vist sig på en international konference om pneumokoksygdomme og lungebetændelse, der blev afholdt i København 17.-21. maj.

Her holdt en indonesisk deltager, omtalt som Prihantini, med få minutters mellemrum to faglige foredrag under to forskellige navne, men bare ikke sit eget. Hun skulle mellem foredragene have skiftet både hijab og navneskilt for at give indtryk af, at præsentationerne blev holdt af forskellige medlemmer af hendes forskerteam. Bagefter havde hun angiveligt vanskeligt ved at redegøre for centrale dele af den forskning, hun netop havde præsenteret.

Det ligner en akademisk forvekslingskomedie, men peger på en ny form for videnskabelig uredelighed, hvor ikke blot data, men også identiteten på den person, der præsenterer forskningen, er manipuleret.

Prihantini og tre medlemmer af forskerholdet havde angiveligt fået rejselegater til konferencen, men kun Prihantini mødte op og forsøgte at præsentere holdets mange bidrag. Sagen tyder dermed på en ny sårbarhed i det akademiske incitamentssystem, hvor falske konferencebidrag ikke blot pynter på cv’et, men også giver adgang til rejser rundt i verden.

Men ...

De indonesiske myndigheder undersøger nu sagen, og efter episoden i København har det vist sig, at gruppen gennem flere år har indsendt mistænkeligt ens bidrag til en lang række internationale konferencer. Det dokumenterer ikke i sig selv, at de også tidligere har fået rejselegater, men det tyder på, at København-sagen kan være en del af en mere systematisk udnyttelse af konferencernes tillidskultur. 

Jakarta Globe, 28. maj; The Straits Times, 4. juni