I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

Der går sjældent mange dage uden historier om den stigende politiske splittelse i USA.

I politisk psykologi forklares fænomenet ofte med motivated reasoning: at vi ignorerer fakta, der strider mod vores synspunkter, og i stedet retter blikket mod det, som bekræfter vores verdenssyn. Mange har altså indtaget et standpunkt på forhånd, og end ikke pålidelig information kan få dem til at afvige fra det.

Vi ikke så faktaresistente, som vi går og tror. Forskning viser, at vi kan rykke vores synspunkter, hvis det er baseret på troværdig fakta. Arkivfoto: Kevin Lamarque, Scanpix
Vi ikke så faktaresistente, som vi går og tror. Forskning viser, at vi kan rykke vores synspunkter, hvis det er baseret på troværdig fakta. Arkivfoto: Kevin Lamarque, Scanpix

Det ved vi nu

Men et nyt studie publiceret i Nature Communications udfordrer den forestilling.

Forskere fra Det Hebraiske Universitet i Jerusalem og MIT præsenterede 1.011 amerikanere for faktuelle oplysninger om våbenlovgivning, der både bekræftede og udfordrede deres holdning til det ømtålelige emne.

Modtag Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev

I nyhedsbrevet Under lup bruger vi forskningen som en skarp og nøgtern linse til at undersøge verden og vores plads i den.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen hver anden uge sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Resultatet blev det modsatte af øget polarisering: Deltagerne rykkede mod mere moderate synspunkter. De viste sig at være åbne og modtagelige over for troværdige fakta – også selvom det hele ikke bekræftede deres opfattelse. En måned efter forsøget var deltagerne stadig påvirket af den nye information, selvom effekten var aftagende.

Så måske er vi ikke så faktaresistente, som vi går og tror.

Men …

Dermed ikke sagt, at polariseringen er væk. Studiets deltagere ændrede holdninger til politik, men ikke til personer. De blev mere moderate i deres syn på våbenlovgivning, men blev ikke mindre fjendtlige over for de mennesker, der mener det modsatte af dem selv.

Aksel Strandbygaard

Nature Communications, 23. april