Et udvandet ideal

Jeg vidste godt, at jeg bukkede under for en trend, da jeg gik i den lokale friluftsbutik for at købe en gigantisk turkis vandflaske. Men ligesom så mange andre var jeg blevet optaget af at drikke nok vand.

Det sker nemlig ikke af sig selv, lyder det i disse år. Flere steder på nettet kan man læse anbefalinger om at drikke helt op til tre liter vand om dagen, og på YouTube dyster folk i en »drik tre liter vand om dagen i 30 dage«-challenge.

Det opnår man ikke, hvis man bare tager en slurk, når man føler tørst. Man skal i stedet huske sig selv på at drikke vand i løbet af dagen, og her kommer drikkedunken ind i billedet. Den er en påmindelse om kroppens væskebehov, og den gør det let at holde styr på, hvor langt man er nået i dagens ration.

De enorme vandflasker er blevet en trend på TikTok, hvor vandinfluencere viser dunken over dem alle, den amerikanske Stanley Cup, frem i alverdens pastelfarver. Den mest populære hedder The Quencher og kan rumme over en liter. På få år har Stanley-mærket, der har eksisteret siden 1913, mere end tidoblet deres overskud fra 70 til 750 millioner dollar.

I Danmark er de store butikskæder også sprunget med på hypen. På Instagram minder et sjællandsk shoppingcenter for eksempel forbrugerne om, at vand blandt andet har en positiv effekt på humøret og giver huden en »ungdommelig glød«.

Man skulle tro, at denne vandmani ville være en kilde til begejstring hos de forskere, der beskæftiger sig med væskebalance og dehydrering. Men det er ikke tilfældet.

Det har taget fuldstændig overhånd, lyder det fra Jacob Feder Piil fra Københavns Universitet, der har skrevet ph.d.-afhandling om ekstrem varme og dehydrering. Han er endda en »rigtig metrics man«, der elsker at måle og tracke alting, men tidens besættelse af at få tilstrækkeligt vand kalder han for et »hyperfokus«, der ikke længere har noget med sundhed at gøre.

»Det er fuldstændig forfejlet,« siger han.

Gammel trend på nye flasker

Kommercialiseringen af vand er ikke ny. I 00erne og starten af 10erne var det vand på flaske, der indfangede tidsånden. Her solgte mærker som Perrier, Evian, Fiji, Voss og Vichy drømmen om det sunde, rene liv, som kunne købes på flaske.

I de år blev vand forvandlet fra at være »et banalt, livsessentielt gode til at blive en vare«, der var del af en livsstil. Det konstaterer en forsker i et studie fra 2018, der undersøger, hvordan forbruget af flaskevand i Frankrig kunne stige fra seks til 140 liter pr. person årligt i perioden fra 1940erne til 2015.

I samme periode spredte det råd sig, at man bør drikke otte glas vand om dagen. Allerede i 2002 forsøgte en forundret forsker at finde den oprindelige kilde og det videnskabelige belæg bag anbefalingen, efter at han var stødt på det i flere medier og havde set universiteter råde de studerende til at gå med vandflaske og sippe af den i timerne. Men hans søgen endte forgæves – det bedste bud er, at rådet optrådte første gang i en nekrolog over ernæringsforskeren Fredrick J. Stare, hvor der står: 

»Han var en tidlig fortaler for at drikke mindst seks glas vand om dagen.«

I 2007 beskrev en hollandsk forsker en gruppe unges tætte forhold til deres drikkedunk. »Jeg føler mig ikke påklædt uden min vandflaske,« citerede hun en af dem for at sige og kaldte fænomenet for »kamelsyndromet«. Ved altid at slæbe vand med sig signalerede de unge, at de tilhørte en særlig gruppe, som prioriterede deres sundhed højere end andre.

I det ideal lå der også noget sexet, argumenterede forskeren. For godt nok var det ord som sundhed og renselse, der blev reklameret med. Men mellem linjerne var det snarere den medfølgende sexappel, der var den reelle vare.

Og så er vi tilbage til i dag, hvor det stadig er idealet om renhed og sundhed som en slet skjult sexappel, der lader til at være det tillokkende ved vandflaskerne. I dag er det bare med et tvist af bæredygtighed, som adskiller den genbrugelige vanddunk fra sin forgænger.

Kroppens reelle behov

Mens antallet af vandflasker er steget, er vores behov for vand dog forblevet det samme. For hvis man skal leve sundt og hydreret, skal man såmænd bare følge anbefalingen fra Fødevarestyrelsen om at drikke 1-1,5 liter vand om dagen. Det fortæller Lene Niemann Nejsum, der er professor ved Aarhus Universitet.

»Det er et cirkatal, da det selvfølgelig kommer an på, hvor gammel du er, hvor stor du er fysisk, og hvor aktiv du er,« siger hun.

Reelt har kroppen brug for en del mere vand end de 1-1,5 liter, man bør drikke. I et stort studie fra 2022 kortlægger forskere, hvor meget vand kroppen omsætter på en dag. Forskerne gav forsøgspersoner fra 23 lande et glas vand, hvor nogle af brintmolekylerne var blevet udskiftet med deuterium, som er en stabil isotop af hydrogen.

Ved at måle, hvor hurtigt kroppen skilte sig af med det ekstra deuterium, kunne forskerne regne sig frem til, hvor hurtigt vandet i kroppen blev udskiftet. Resultatet viser, at særligt energiforbruget er afgørende for, hvor meget vand kroppen behøver. Det var mænd i alderen 20 til 35 år, der med hele 4,2 liter omsatte mest vand.

Det betyder dog ikke, at de skal drikke så meget. For omkring 20 procent af den samlede mængde vand, der er brug for, kommer fra maden. Derudover bliver 15 procent dækket af vand fra luften og vand, som bliver produceret i stofskiftet. Og så er det ikke kun rent vand, der tæller i væskeregnskabet, men også te, kaffe og sodavand. Derfor når studiet frem til, at de unge mænd har brug for mellem 1,5 og 1,8 liter om dagen, og altså ikke 4,2 liter. 

Det komplicerede regnestykke kan måske være årsagen til, at nogle anbefalinger ligger højere.

Selvom vandbehovet er ganske moderat, kan man dog ikke drikke det i ét hug. Nyrerne kan maksimalt udskille omkring en liter vand i timen. Hvis man drikker mere end det, bliver det ikke udskilt i urinen, men ophobes derimod i kroppen. Her vil det søge hen mod de områder, hvor saltkoncentrationen er højest, fortæller Lene Niemann Nejsum.

»Let væskeophobning i for eksempel hænder og fødder er ikke farligt. Men det kan blive alvorligt, hvis det sker i hjernen, da kraniet ikke giver plads til hævelse,« siger hun.

I USA har man blandt andet set dødsfald ved vandforgiftning under optagelsesritualer til de amerikanske colleges’ fraternities, hvor unge har bællet store mængder vand på kort tid.

Så er der virkelig ikke nogle fordele ved at drikke ekstra vand? Kan man ikke – som shoppingcentret lover – få flottere hud eller komme i bedre humør?

»Hos raske mennesker er der ikke dokumenterede fordele ved at drikke mere vand end det anbefalede. Hvis du drikker mere, end kroppen har brug for, udskilles det blot i urinen, så længe nyrerne kan følge med,« siger Lene Niemann Nejsum.

»Det vigtigste er, at du hverken er dehydreret eller overhydreret, men velhydreret.«

Stol på tørsten

Så hvordan bliver man det? I en pressemeddelelse fra IBWA, International Bottled Water Association, står der, at »folk bør undgå at vente med at drikke, til de er tørstige, for på det tidspunkt er de allerede dehydrerede«.

Men man kan godt følge sin tørst, fortæller Lene Niemann Nejsum. For langt de fleste er det en god rettesnor for, om man trænger til mere vand.

Tørst bliver reguleret af et lille område i hjernen, som monitorerer koncentrationen af salt og vand i vores blod og sender et signal, når kroppen mangler vand.

Interessant nok ophører signalet 10 til 15 minutter, før vandet er nået frem. Studier af mus, der har det samme område i hjernen, har vist, at signalet bliver styret af en kompleks mængde information fra forskellige steder i kroppen. Blodet fortæller, hvordan den nuværende vandkoncentration er i blodbanerne, signaler fra mundhulen fortæller, hvor meget væske der er blevet drukket, og tarmene afgør, om det er vand eller en anden væske.

Derfor kan man heller ikke drikke forud. Man kan altså ikke bare bunde halvanden liter til morgenmad og tro, at man er dækket ind hele dagen.

Unødvendig vandforsyning

Lene Niemann Nejsum har svært ved at forstå hypen om de store drikkedunke. Hun har godt set dem blive solgt i massevis i supermarkeder og friluftsbutikker, men i langt de fleste tilfælde kalder hun det for »unødvendigt« at gå rundt med så meget vand ad gangen.

»Personligt foretrækker jeg også selv et frisk glas vand fra hanen. Det synes jeg smager bedre end vand, der har stået i en vandflaske hele dagen.«

På særligt varme dage kan dunkene til gengæld godt give mening, fordi de så bliver en fysisk påmindelse om at drikke mere end normalt. Det gælder især, hvis man har et fysisk arbejde udenfor, siger Jacob Feder Piil fra Københavns Universitet.

»Men hvis man er en kontornusser som mig, der sidder i et velafbalanceret indendørsklima hele dagen og ikke ser et strejf af solen, kan man godt klare sig med ganske lidt mere end normalt.«

Heller ikke han forstår det store fokus på at drikke nok.

»Men der må være et marked for det. Det sælger heller ikke at sige, at man bare skal følge anbefalingerne om at drikke halvanden liter vand om dagen.«

Flaskens smudsige indre

Et andet aspekt af det moderne kamelsyndrom er det bakterielle. Da jeg for første gang skulle gøre min dunk rigtig ren, så jeg en sort gevækst på indersiden af låget. Det er ikke usædvanligt, fortæller Hans-Jørgen Albrechtsen, der er professor ved Institut for Vand og Miljøteknologi på DTU.

»Der er rigtig gode chancer for, at man får bakterievækst i sådan en flaske,« siger han.

Når man drikker vand fra en drikkedunk, kan de mange bakterier, man har i mundhulen, overføres til flasken. Derudover kan der nemt komme små rester af mad ned i vandet, som bakterier også kan vokse på. Og så afgiver plasticflasker også stoffer fra plastmaterialet, som bakterier kan vokse på.

»Og så er der jo også tit vand tilovers. Der er jo ikke nogen, der drikker så meget vand ad gangen. Så hvor ofte skifter man vandet ud? Jo længere tid vandet står i flasken, jo længere tid er der til, at bakterierne kan vokse og opformeres,« siger Hans-Jørgen Albrechtsen.

Flere af de samme spørgsmål har en gruppe forskere fra The International Association for Food Protection undersøgt i et studie, hvor de indsamlede 90 vandflasker fra studerende på et amerikansk universitet.

Forskerne fandt, at 70 procent af flaskerne havde et niveau af bakterier, som lå betydeligt over den grænseværdi for rent drikkevand, man har i Danmark og lande som Holland, Sverige og Tyskland. Derudover havde 23 procent af drikkedunkene colibakterier i vandet, hvilket er udtryk for fækalforurening.

»Undersøgelsen viser, at hygiejnen i drikkedunkene kunne være bedre. Kort sagt lever vandet i flaskerne i de fleste tilfælde ikke op til kravene til rent drikkevand,« siger Hans-Jørgen Albrechtsen.

Han mener dog ikke, man skal være voldsomt bekymret for sin sundhed. Men som han siger, er hygiejne altid en god ting. Derfor vil han også anbefale, at man gør sin vandflaske ordentligt ren med opvaskemiddel, hver gang man har brugt den.

»Jeg tror ikke, man bliver akut syg af det, hvis man lader være. Men rent vand er det i så fald ikke.«

Og den sorte substans i låget på min flaske? Ja, det mener Albrechtsen nok er skimmelsvamp.

»Det kan godt give anledning til nogle allergireaktioner, som ikke er rare,« siger han.

Således oplyst om min drikkedunks sande karakter tog jeg i weekenden med nogle venner til en ødegård i Sverige. Vi skulle gå en lille vandretur på to-tre timer. På vej ud ad døren sagde min ven, at vi skulle vende om, fordi vi havde glemt drikkedunke, så vi kunne »stay hydrated«.

»Nej, det er fint,« sagde jeg med påtaget myndighed i stemmen, imens jeg bedrøvet tænkte på min vandflaske derhjemme.

»Vi kan godt klare os uden vand i et par timer. Vi har ikke brug for drikkedunke.«