Når man letter fra Kastrup, kan man se det med det blotte øje: flystriberne, der breder sig til et tyndt lag skyer. Det er ikke tilfældigt. Flyenes udstødning rummer små sodpartikler, som giver vanddamp noget at kondensere på. Partiklerne virker som kim for nye skyer. Det samme fænomen har i årtier udspillet sig til havs, hvor røg fra skibenes svovlholdige brændstoffer har leveret millioner af mikroskopiske byggesten til de lave, tykke skyer, der især afkøler kloden ved at reflektere Solens stråler tilbage i rummet.

I 2020 satte den internationale maritime organisation IMO en stopper for de svovlholdige brændstoffer. Forbuddet har været en gevinst for miljøet, men paradoksalt nok også en belastning for klimaet: Færre svovlpartikler betyder færre skyer – og dermed mindre naturlig afkøling af kloden. Netop denne mekanisme fremhæver den verdenskendte amerikanske klimaforsker James E. Hansen i en opsigtsvækkende artikel i Environment: Science and Policy for Sustainable Development. Hansen stod i spidsen for NASAs forskningsenhed Goddard Institute for Space Studies fra 1981 til 2013 og er stadig aktiv klimaforsker ved Columbia University.