Forskerfejden. Da den unge, kvindelige matematiker Olivia Caramello publicerede en række resultater i 2010, blev de ikke mødt med begejstring, men med beskyldninger om, at de var uoriginale. Var der tale om diskrimination?
Epistemisk uretfærdighed
I 2010 publicerede den unge, kvindelige matematiker Olivia Caramello beviser for en række resultater inden for den specialiserede gren af matematikken, der kaldes kategoriteori. Beviserne var korrekte, og alt var sådan set i orden, men i stedet for at få ros fra de andre kategoriforskere, blev hun mødt med beskyldninger om, at de resultater, hun havde bevist, var velkendte og uoriginale. Rygterne bredte sig, og da det havde stået på nogle år, havde Caramello fået nok. Hun skrev et åbent brev til sine værste kritikere og bad dem om at vise præcis, hvor hendes resultater havde været udgivet før. Hvis resultaterne var velkendte, burde man jo kunne pege på dem i litteraturen. Nogle af kritikerne svarede, andre svarede ikke, men ingen af dem kunne (ifølge Caramello) påvise, at så meget som ét eneste af hendes resultater havde været publiceret før.
Episoden fik matematikfilosoffen Colin Rittberg til, i samarbejde med to kolleger, at overveje, om Caramello havde været udsat for det, man kalder en epistemisk uretfærdighed. Epistemisk uretfærdighed er en særlig form for diskrimination, hvor man på et usagligt grundlag forhindrer en person i at bidrage med sin viden, for eksempel ved at udelukke personen fra debatter eller ved at undergrave det, personen siger, så hun ikke bliver taget alvorligt.
Del:


