Der kan indimellem gå inflation i udtrykket »historisk fund«, men i dette tilfælde er betegnelsen helt på sin plads. I et nyt studie præsenterer palæontologer opdagelsen af et nærmest perfekt bevaret kranie tilhørende en godt 80 millioner år gammel fugl på størrelse med en stær. Det enestående fund giver ny indsigt i, hvordan fugles unikke hjerner og intelligens har udviklet sig, lyder det.

De famøse rester af den bedagede fugl, som også tæller dele af kroppen, blev opdaget i 2016 i det sydøstlige Brasilien og er siden blevet sirligt undersøgt. Fundet beskrives som et af de mest velbevarede fossiler fra Mesozoikum, den geologiske æra, der indkapsler tiden fra for 248 til 65 millioner år siden.

Modtag Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev

I nyhedsbrevet Under lup bruger vi forskningen som en skarp og nøgtern linse til at undersøge verden og vores plads i den.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen hver anden uge sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Fuglen, der af forskerne er døbt Navaornis hestiae, udfylder et betragteligt hul i vores forståelse af fuglehjernens udvikling. Således tilhører N. hestiae gruppen af tidlige fugle kaldet Enantiornithes, der udviklede sig parallelt med moderne fugle (Neornithes), men uddøde sammen med dinosaurerne ved slutningen af Kridttiden for godt 65 millioner år siden. Velbevarede kranier fra Enantiornithes-fugle er yderst sjældne, og derfor vækker det nye fund stor begejstring.

I det netop publicerede studie har forskerne benyttet avanceret mikro-CT-scanning til at skabe en digital rekonstruktion af fuglens hjerne – en øvelse, der har gjort det muligt at sammenligne træk hos N. hestiae og moderne fugle.

Den lille fugl er godt 80 millioner år gammel. Foto: S. Abramowicz
Den lille fugl er godt 80 millioner år gammel. Foto: S. Abramowicz S. Abramowicz

Palæontologerne fra britiske Cambridge University og amerikanske Natural History Museum of Los Angeles County beskriver hjernestrukturen hos N. hestiae som en mellemting mellem hjernen hos den 150 millioner år gamle urfugl Archaeopteryx og moderne fugle. Forskerne kalder kortlægningen for en manglende puslespilsbrik i vores forståelse af fuglehjernens evolution.

Nature, 13. november