En pandemi af tilbagetrækninger

Det gik stærkt med forskningen under covid-19-pandemien, måske lidt for stærkt. I alt 331 artikler om covid-19 er nu trukket tilbage fra forskningstidsskrifter siden sommeren 2020, ifølge hjemmesiden Retraction Watch. Den seneste tilbagetrækning fra februar i år vedrører en artikel om accept af covid-19-vacciner blandt medarbejdere (og deres voksne familiemedlemmer) i bystyret i Dire Dawa, en halvstor by i Etiopien. Måske virker det som et ret specialiseret studie, men det er det ikke. Tidligere i år blev der udgivet en systematisk reviewartikel om accept af covid-19-vacciner i Etiopien, baseret på 16 forskellige undersøgelser om emnet.

Den tilbagetrukne artikel er udgivet i tidsskriftet Patient Preference and Adherence. Redaktørerne skriver i deres notits om tilbagetrækningen, at der var fundet uoverensstemmelser mellem det originale manuskript og den udgivne artikel, som forfatterne ikke kunne forklare tilfredsstillende. Desuden var der unavngivne forskere, der havde spillet en vigtig rolle for forskningen, men ikke var kommet med på forfatterlisten. De forfattere, der stod på listen, var uenige i beslutningen og forsøgte at tale redaktionen fra en tilbagetrækning.

IMMUNOLOG GUNNVEIG GRØDELAND fra universitetet i Oslo siger til Khrono, det norske nyhedsmedie for forskning og uddannelse: »Der er en del forskere under pandemien, som har kompromitteret de etiske standarder for forskning i forsøget på at få flere publikationer ud.« Som fagfællebedømmer har hun selv været med til at fange forskere, der forsøgte at skyde genvej gennem forskningsetikken. Hun siger, at nogle laboratorier har prøvet at bruge samme data i forskellige publikationer. Det er et klart brud på god forskningspraksis.

En gruppe kinesiske forskere satte sig for at undersøge »paperdemien«, altså den »pandemi« af »papers« eller forskningsartikler, som har relation til covid-19. De fandt, at covid-19-relaterede artikler generelt havde opnået færre citationer end normalt for forskningsartikler. Værst ser det ud for de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder med usædvanligt lave citationsrater. I tidsskriftet European Journal of Internal Medicine konkluderede de kinesiske forskere, at en anseelig del af covid-19-forskningen ikke har haft synderlig indflydelse på forskningslitteraturen, og det giver anledning til bekymring.

ANDRE FORSKERE har tidligere påpeget faren ved dårlig covid-19-forskning, særligt inden for medicin. Her er problemet ikke lave citationsrater, men svage kliniske undersøgelser med små populationer eller uden kontrolgruppe eller randomisering. Et forskerhold anført af Paul Glasziou, professor i evidensbaseret sundhedspleje ved Bond University i Australien, skrev i British Medical Journal under pandemien, at presset på forskningen ville medføre øget spild af forskningsmidler på grund af mangelfulde forskningsprotokoller og ringe afrapportering. Sundhedsforsker Ricardo Jorge Dinis-Oliveira fra universitetet i Porto advarede i Forensic Sciences Research om, at paperdemien har forværret selve pandemien.

Det bedste – eller rettere, værste – eksempel er den såkaldte Surgisphere-skandale (omtalt i Weekendavisen i juni 2020). Her blev to artikler trukket tilbage fra to af de mest anerkendte medicintidsskrifter, The Lancet og New England Journal of Medicine. Artiklerne bidrog til WHOs beslutning om at stoppe forsøg med hydroxyklorokin, dengang promoveret af Donald Trump som et mirakelmiddel mod covid-19. Men de bagvedliggende data, der kom fra firmaet Surgisphere, var upålidelige og sandsynligvis fabrikeret til lejligheden.

Ikke alle er lige bekymrede. Folkene bag Retraction Watch har indtil videre manet til forsigtighed, selvom deres liste over covid-19-tilbagetrækninger tilsyneladende fortsætter med at vokse. Andre henviser til en såkaldt early-bird-effekt, der nok har ledt til hurtige og måske for mange publikationer, men ikke mere end man kunne forvente, givet pandemiens presserende karakter.

Andre lytter til