Fusk. Den største videnskabelige skandale under coronakrisen er under opsejling. Et tungt studie om bivirkninger ved det hypede stof hydroxyklorokin er trukket tilbage på grund af mistanke om datafabrikation.

Hundrede tusinde spørgsmål

Hundrede tusinde spørgsmål

Der gik kun få timer, så var næsten alle verdens forsøg med hydroxyklorokin mod COVID-19 indstillet. En datarig artikel i et af de fineste tidsskrifter inden for lægevidenskaben, The Lancet, advarede om alvorlige bivirkninger ved brug af stoffet, og straks hev WHO i nødbremsen.

Resultatet var i sig selv ikke overraskende, for anekdotiske meldinger om bivirkninger var allerede fremme. Det hele blev først speget, efter at blandt andre malariaforskeren James Watson gav sig til at nærlæse studiet.

I løbet af en weekend pillede han metodeafsnittet fra hinanden. Han skrev et åbent brev til The Lancet, fik 201 fagfæller til at underskrive det, en Twitter trial brød ud, The Guardian gravede, og den 4. juni trak tidsskriftet artiklen tilbage.

»Jeg følte, at vi var nødt til at gøre et eller andet,« siger James Watson over telefonen fra Thailand. I brevet inkluderede han ti »bekymringer« ved studiet.

Nu lurer en skandale på størrelse med Wakefield-affæren, hvor den britiske læge uredeligt påstod, at der var et link mellem MFR-vaccinen og autisme. Det private firma, der har leveret data til artiklerne, er slet og ret mistænkt for fabrikation, og hele publikationssystemets troværdighed er truet.

Ukendt databank

For Watson begyndte det hele, da en e-mail tikkede ind til afdelingen for tropisk medicin på Oxford University i Bangkok. Her undersøger han malariamedicinen hydroxyklorokins forebyggende effekt på coronavirus. Beskeden i e-mailen var klar. Forskernes studie med 40.000 forsøgspersoner skulle stoppes med det samme. Baggrunden var studiet i The Lancet. Det viste, at dødeligheden blandt patienter behandlet med hydroxyklorokin var 30 procent højere end ved patienter, der ikke fik medicinen.

Studiet så imponerende robust ud med data fra ikke mindre end 96.032 patienter fra 671 hospitaler på tværs af seks kontinenter. Men der var en række mærkværdige forhold ved datasættet, som Watson hurtigt bemærkede. For at få bekræftet sine betænkeligheder sendte han en e-mail til amerikanske Andrew Gelman.

Gelman er professor i statistik ved Columbia University og har en videnskabelig blog, som er læst af forskere i hele verden. Professoren delte Watsons e-mail på sin blog, og derfra begyndte kritikken af Lancet-studiet ellers at rulle på videnskabelige fora verden over. Flere mente, at det var umuligt at indhente så stor en mængde data på de få måneder, pandemien havde varet.

I så fald måtte det kræve et stort firma med mange kompetente kræfter, der effektivt kunne indhente og sortere det enorme materiale. Men ingen af forskerne havde før hørt om Surgisphere Corporation, det firma, der havde indsamlet data til studiet.

På LinkedIn har firmaet registreret fire medarbejdere, medregnet stifter og direktør Sapan Desai. Umiddelbart har profilerne ikke de mest relevante baggrunde for at beskæftige sig med statistisk analyse. En har for eksempel en tidligere karriere som tegneserieforfatter, mens en anden har været »adult model«. Firmaets science editor har stavet science med et o i stedet for et i.

Ejeren Sapan Desai, der er tidligere kirurg i Illinois, er også medforfatter til den videnskabelige artikel. Han stiftede Surgisphere Corporation tilbage i 2008. Dengang solgte firmaet lærebøger, siden blev det til et medicinsk tidsskrift, og i dag er det så angiveligt en kæmpemæssig international database.

Blinde vagthunde

En anden kritik af studiet går på, at der er fejl i flere af landenes tal. For eksempel bemærkede en læser på Gelmans blog, at dødstallet for Australien er højere end de officielle dødstal for landet. Altså har studiet flere døde coronapatienter, end der reelt er i Australien. Desai var senere ude og korrigere de australske tal. Hans forklaring var, at et hospital fejlagtigt havde registreret sig under Australasien i stedet for Asien.

Det blev også bemærket, at den store datamængde var påfaldende homogen, selv om den var hentet fra næsten alle dele af verden. Normalt vil sundhedsdata variere mere fra land til land. Særligt når det stammer fra hele seks kontinenter.

Med andre ord var datamængden »alt for perfekt«, siger Djillali Annane, der leder det medicinske fakultet på University of Versailles og rådgiver den franske sundhedsminister under coronakrisen. Annane er blandt de forskere, der underskrev det åbne brev til The Lancet, og han har svært ved at forstå, at tidsskriftet valgte at publicere det omtalte studie i første omgang. Hvorfor fangede de ansvarlige bedømmere ikke de mistænkelige forhold ved datamængden?

En del af forklaringen er muligvis det aktuelle pres for at udgive den nyeste forskning om coronavirus. Annane mener, at redaktørerne har glemt deres helt grundlæggende rolle, som ikke er at komme først med den nyeste forskning, men derimod at sikre kvaliteten af forskningen, herunder de data, der er brugt.

Tidsskriftet glemmer, hvor stor en indvirkning de rent faktisk har på resten af verden, og at publikationerne ikke kun har betydning i forskermiljøer, men også for patienterne, siger han. »Derfor er de nødt til at minimere deres risiko for at publicere falsk data til tæt på nul.«

En anden underskriver af Watsons brev er den canadiske professor John Marshall. Han er en af de ledende kræfter i WHOs Solidarity-program, som evaluerer behandlinger af coronavirus.

For den canadiske professor er det en gåde, hvordan det tvivlsomme datagrundlag fra Surgisphere Corporation er nået gennem så mange led. Normalt er der seks til syv bedømmere på et studie plus en redaktør.

Han nævner, at The Lancet under coronakrisen er indgået i et forskningssamarbejde, hvor data bliver lagt frem for en lukket kreds af forskere. Det gør det muligt at validere data uden at gå på kompromis med anonymiteten af patientdata. Sapan Desai har imidlertid ikke villet oplyse navnene på de medvirkende hospitaler eller i øvrigt give adgang til databasen. Begrundelsen er blandt andet aftaler om anonymitet. Derimod har han opfordret hospitalerne i studiet til at melde sig på banen. Indtil videre har ingen af studiets 671 hospitaler medgivet, at de har leveret data til Desai.

Debora Weber-Wulff, der er plagiatforsker ved Hochschule für Technik und Wirtschaft i Berlin, har en god forklaring: Meget tyder på, at dataet er konstrueret, for det ville være tæt på umuligt at bearbejde så stor en datamængde på så kort tid.

»Datacrunching er en enorm opgave,« siger Weber-Wulff.

Weber-Wulff er en del af en tysk researchgruppe, som har dokumenteret plagiat i flere end 190 sager.

The Lancet endte med at trække artiklen på opfordring fra Desais tre medforfattere. De tre skrev til tidsskriftet, at de »ikke længere kan garantere for ægtheden af ​​de primære datakilder«. Det samme skrev de til New England Journal of Medicine, hvori de også havde publiceret en coronaartikel med data fra Surgisphere Corporation. Hovedforfatter til begge artikler, medicinsk direktør ved Brigham and Women’s Hospital i Boston, Mandeep Mehra, skriver til Weekendavisen, at han beklager de konsekvenser, studiet har medført: »Både de direkte og indirekte – for det er jeg oprigtigt ked af.«

Weekendavisen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Surgisphere Corporation.

Tillidskollaps

I Danmark har klinisk professor Allan Flyvbjerg beskæftiget sig med forskningssnyd siden Penkowa-skandalen i 2010.

I dag sidder han i Region Hovedstadens taskforce-gruppe, der skal kvalitetssikre de forskningsprojekter, der modtager midler til coronarelaterede studier.

Han beskriver situationen under coronakrisen som et »gold rush« og fortæller, at alle har villet give penge til forskning, fra ministerierne til de erhvervsdrivende fonde. Både bevillings- og bedømmelsesprocesserne er accelereret. Ansøgere har fået svar på under en uge, hvor det normalt tager måneder. Men det giver selvfølgelig en risiko for, at det går for stærkt, siger Allan Flyvbjerg og refererer til The Lancet-sagen.

»Jeg kunne godt mistænke The Lancet for at have skåret et par skarpe hjørner for at komme først.«

I Danmark nåede fem projekter at blive stoppet som følge af artiklen i The Lancet. Jens Ulrik Stæhr Jensen, der er lektor ved afdelingen for klinisk medicin på Københavns Universitet, leder det ene. Det er nu sat i gang igen, lige så hurtigt som det blev lukket ned.

Men skaden er sket. Ikke kun fordi projektet blev forsinket to uger, men først og fremmest, fordi det fremover kan blive vanskeligt at finde forsøgspersoner, når lægemidlet har været omtalt så negativt i medierne, siger han.

Jens Ulrik Stæhr Jensen er ikke kun foruroliget på vegne af sin egen forskning. Hvis forskningen og de velrenommerede tidsskrifter generelt mister troværdighed i offentligheden, er det et problem for hele samfundet.

»Uden tillid til forskningen kan vi ikke blive klogere på en ny virus som corona,« siger han.

Et tredje coronastudie med data fra Surgisphere Corporation var under bedømmelse. Forskerne har dog selv besluttet at trække det. Men mon ikke bedømmerne havde været mere opmærksomme på datagrundlaget denne gang.

 

 

Side 58



Skribenternes avis

Leny Malacinski

Arne Hardis

Skribenternes avis

Hans Mortensen

Aske Munck