En bedre måde at dø på

Døden er ikke, hvad den har været. Før 1950erne var det akut sygdom eller pludselige skader, der var skyld i det typiske dødsfald, og der var sjældent en læge til stede. I dag dør vi ofte af kroniske sygdomme og gennemgår lange behandlingsforløb, før den sidste udånding sker i en hospitalsseng. Vi har nydt godt af medicinske og teknologiske fremskridt, men som konsekvens har sundhedsvæsenet overtaget arenaen omkring den døende og skubbet de pårørende i baggrunden – en udvikling, der toppede under pandemien, hvor coronapatienter døde alene på isolationsstuer, afskåret fra venner og familie.

Sådan ridses situationen op i en ny Lancet-rapport, der udkom i denne uge. Den er skrevet af The Lancet Commission on the Value of Death og har været flere år undervejs. Gruppen består af forskere inden for sundhed, medicin og palliativ behandling samt en præst og en rabbiner, hvis fælles udgangspunkt er, at vores forhold til døden er kommet ud af balance.