En balanceret kærlighedsdiæt

I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

»Hvad er dit kærlighedssprog?« »Find dit kærlighedssprog og styrk dit parforhold.« »De 5 kærlighedssprog: Taler I forbi hinanden?«

Bladrer man igennem de danske dameblade, skorter det ikke på artikler om »de fem kærlighedssprog«. Ideen dukker også jævnligt op i datingprogrammer, TikTok-videoer og Instagram-reels – for ikke at tale om parterapisessioner.

Teorien blev formuleret af den amerikanske pastor og radiovært Gary Chapman, som i 1992 udgav bogen The 5 Love Languages, der siden er solgt i mere end 20 millioner eksemplarer.

I bogen forklarer Chapman, at der grundlæggende er fem forskellige måder at udtrykke kærlighed på. Der er »bekræftende ord«, hvor man roser sin partner og fortæller dem, at man elsker dem. Der er »tid sammen«, hvor man prioriterer nærvær og uforstyrrede øjeblikke med sin elskede. Der er »gaver«, hvor man viser påskønnelse ved at give sin partner betænksomme gaver; »tjenester«, hvor man viser omsorg gennem handlinger og hjælp med praktiske gøremål; og endelig »fysisk berøring«, hvor man udtrykker kærlighed gennem kram, kys og fysisk kontakt.

Chapman forklarer også, at alle mennesker har ét primært kærlighedssprog – en påskønnelsesmodus, som de foretrækker, og at nøglen til et langt og lykkeligt parforhold er at lære og udtrykke kærlighed i den form, som den anden forstår. 

Det lyder sådan set logisk nok, og ideens vide udbredelse kunne give indtryk af, at der må være noget om sagen. Men hvad siger forskningen?

Det, vi ved nu

Netop det spørgsmål forsøger tre canadiske forskere at besvare i et nyt studie, hvor de gennemtrawler den forskning, der er lavet på området. 

I studiet undersøger de blandt andet påstanden om, at hvert menneske har et primært kærlighedssprog, og det er der ikke meget, der tyder på. Forskning viser nemlig, at folk generelt ser en høj værdi i alle fem måder at udtrykke kærlighed på. Man kan godt »tvinge« folk til at pege på ét kærlighedssprog, de foretrækker. Men ofte stemmer dét svar ikke overens med det resultat, man får, når man beder dem om at vurdere de forskellige sprog på en skala. Forskning viser også, at der findes måder at udtrykke kærlighed på, som ikke passer ind i en af de fem kasser.

Forskerne ser også på ideen om, at dét at tale samme kærlighedssprog fører til et mere velfungerende parforhold. Heller ikke her er der meget evidens at hente. Tværtimod ser forskningen ud til at vise, at folk, der »matcher« deres partners kærlighedssprog, ikke er mere tilfredse med deres parforhold. Til gengæld ser det ud til, at det at udtrykke sin kærlighed øger kvaliteten af parforholdet – uanset hvilken form man vælger, og uanset hvilket kærlighedssprog modtageren bekender sig til. 

Ideen om, at man er nødt til at lære at udtrykke sin kærlighed på en bestemt måde for at gøre sin partner glad og tilfreds, ser altså ikke ud til at være korrekt.

Teorien om de fem kærlighedssprog skriver sig således ind i en række af populære forståelser af kærligheden, som ikke ser ud til at holde vand. Det gælder for eksempel også ideen om »romantiske tilknytningsmønstre« – en teori, som tidligere har diskuteret her i avisen.

Men ...

Teorien om de fem kærlighedssprog er i videnskabelig forstand noget tyndt sjask. Men den afslører alligevel noget vigtigt og grundlæggende om mennesket – nemlig at vi har et stort behov for at fundere over kærligheden og en tørst efter at finde ud af, hvordan vi praktiserer den på den bedst mulige måde.

Forskerne bag det aktuelle studie mener da heller ikke, at vi helt bør forkaste ideen om, at der er forskellige måder at udtrykke kærlighed på. I stedet foreslår de en alternativ metafor, som flugter bedre med den videnskabelige evidens: 

Kærligheden er ikke så meget et sprog, man skal lære at tale, konkluderer de. Bedre er det at forstå den som en balanceret diæt: Vil vi kultivere varig kærlighed, kan vi ikke nøjes med én eller to ingredienser: Vi har brug for en rig palet af essentielle næringsstoffer.

Current Directions in Psychological Science, 12. januar