Egtvedpigen blev fundet i en gravhøj for 100 år siden. Hun døde i bronzealderen cirka 1370 før vor tidsregning, og hendes tøj er usædvanligt velbevaret. I 1920erne pirrede den stumpede uldtrøje og det korte snoreskørt fantasien. Hun kunne have været en »Tempeldanserinde, klædt til at medvirke ved erotiske Ceremonier«, som museumsinspektør ved Nationalmuseet Thomas Thomsen dengang skrev. Forfatteren Johannes V. Jensen så anderledes på hende. Hun var ikke eksotisk og æggende, men snarere et renfærdigt udtryk for »det simple danske Sind«.

I dag er det ikke beklædningen, men Egtvedpigens strontiumsignatur, der pirrer. Ud over tøjet var nemlig også den unge kvindes hår, tænder og negle bevaret. Ligesom alle andre mennesker har Egtvedpigen optaget grundstoffet strontium i knoglerne gennem mad og drikke. Da hendes tænder blev dannet i barndommen, fik de den strontiumsignatur – forholdet mellem to naturligt forekommende strontiumisotoper – som var karakteristisk for de fødevarer, der var tilgængelige på netop det sted, hun voksede op.