Aldrig før har videnskab haft så stor betydning for så mange mennesker som nu. Videnskaben er vigtig for vores håndtering af kriser som covid-19-pandemien, og videnskab udgør grundlaget for videre vækst og velfærd. I sin nye debatbog stiller astrofysiker Anja C. Andersen spørgsmålet: Hvad skal vi med videnskaben? Hun svarer selv, at vi har brug for videnskaben til at kvalificere afgørende beslutninger, og at videnskab er den altoverskyggende årsag til, at vi nu har et bedre, sundere og mere sikkert liv end tidligere – trods pandemien.

Trods stor opbakning er der nogle former for videnskab, der ikke samler, men deler folk. Psykologen Dan M. Kahan ved Harvard University har vist, at folk kan have meget delte opfattelser af emner, hvor der er en høj grad af videnskabelig evidens. I den amerikanske kontekst gælder det især menneskeskabte klimaforandringer og evolutionsteorien. Langt de fleste amerikanere accepterer langt det meste videnskab og har en relativ høj grad af tillid til videnskabsfolk. Men når det gælder klima og evolution, har videnskaben splittet befolkningen. Herhjemme er der ikke så meget debat på netop de to områder, men der er – og har været – splittelse omkring emner som HPV-vaccination, deponering af atomaffald og kvælstofudledning fra landbruget, der blandt andet bygger på videnskab.