Dråber på meteoritter

For 4,5 milliarder år siden blev Jupiter dannet af den gas og støv, som var tilbage efter Solens fødsel. Jupiters tyngdekraft var så stærk, at den forstyrrede små stykker is og klippe – kaldet planetesimaler – i deres baner, så de brasede ind i hinanden. Eksplosionerne fik dele af planetesimalernes støv og klippemateriale til at smelte og danne dråber afsten, som kaldes kondruler. Kondrulerne måler kun 0,1-2 millimeter. Indledningsvist svævede de frit i rummet, men blev så samlet op af asteroider.

Senere brækkede stykker af asteroiderne og susede mod Jorden som meteoritter. Derfor har forskere nu adgang til de glasagtige kondruler, som de håber kan afsløre ukendte sider af solsystemets historie.

Der er stadig meget, forskere ikke ved om kondruler, og ovenstående er blot en af flere teorier om, hvordan de blev til, omend det er den mest udbredte. Med den som udgangspunkt har forskere fra Nagoya University i Japan og National Institute for Astrophysics i Italien brugt kondruler til at datere Jupiters fødselstidspunkt.

Ved hjælp af computersimulationer kan forskerne dokumentere, at de fleste kondruler, der er fundet på meteoritter, opstod, i takt med at Jupiter voksede til sin nuværende størrelse. Data fra meteoritterne viser, at størstedelen af kondrulerne blev dannet 1,8 millioner år efter solsystemets begyndelse, hvilket betyder, at det også var der, Jupiter blev dannet.

Nogle af kondrulerne er dog yngre, hvilket tyder på, at andre store planeter såsom Saturn også skabte kondruler, da de blev dannet. Derfor håber forskerne, at modellen kan bruges til at bestemme flere planeters – og måske også flere solsystemers – alder.

Nagoya University, 25. august