Den stille dræber

Vi skal tage hedebølger meget mere alvorligt, end vi gør nu. Sådan lyder budskabet fra forskere bag et nyt metastudie fra Ohio State University, der har analyseret 41 studier fra hele verden om hedebølgers påvirkning af kroppen, og hvad lande gør for at forebygge dødsfald forårsaget af hedebølger. De undersøgte studier er foretaget i perioden 2010-2024.

Særligt ældre bliver påvirket af ekstrem hede, og de gængse råd til forebyggelse af hedeslag er at drikke vand og søge mod et køligt område. Men forskerne peger på, at de råd ikke længere er nok. Det skyldes de stigende globale temperaturer. Derfor bør lande blive bedre til at tilpasse sig hedebølger, for eksempel ved at bygge nedkølingscentre og udbrede mere information om farerne ved høje temperaturer.

De fleste ofre for hedebølger er ældre, der ofte dør om natten i deres hjem, fordi de ikke var klar over risikoen.

»Ekstrem hede betragtes for det meste ikke som vejrkatastrofer på linje med orkaner eller oversvømmelser, men det burde det,« siger en af forskerne bag studiet, som kalder hedebølger »den stille dræber«.

Hedebølger skaber også mere luftforurening, viser et studie fra Texas A&M University. Her har forskere målt antallet af giftige partikler i luften i perioder med mellem 32 og 41 graders varme. Prøverne viser, at antallet af syreholdige nanopartikler stiger i takt med temperaturen, ligesom træer frigiver flere gasser, når vejret er varmt. En af gasserne er isopren, som danner den giftige gasart ozon, når den frigives i atmosfæren. En lille mængde ozon er ikke farlig for mennesker, men det kan blive sundhedsskadeligt, hvis man befinder sig nær skovområder.

Alene i Europa dør 175.000 mennesker årligt på grund af hedebølger, viser beregninger foretaget af verdenssundhedsorganisationen WHO i 2024. De forventer, at antallet vil stige.

American Chemical Society, 18. august, Ohio State University, 20. august