Yderpunkt. Ekstremisme findes ikke kun hos terrorister, men også hos videnskabsfolk, kunstnere og aktivister. Det mener to forskere, der i en ny bog opfordrer os til at finde ekstremisten i os selv.
Den indre ekstremist

Illustration: Gitte Skov
Hvis man ville være en del af De Tamilske Tigres selvmordsenhed, skulle man igennem en optagelsessamtale. Men før interviewet blev man placeret i et venteværelse fyldt med møbler, malerier, plakater og en kalender. Efter 20 minutters ventetid begyndte optagelsessamtalen med dette spørgsmål: Hvilke ting fra rummet lagde du mærke til?
Venteværelset var en test. Men det var ikke de observante kandidater, der huskede alle detaljerne, der udmærkede sig. Tværtimod. Kun de, der knap nok kunne huske noget fra rummet, blev valgt.
Del: