Klog kone. Forud for en udstilling på Nationalmuseet diskuterer arkæologer, hvordan vi skal forstå vølven – som en mytologisk sagnfigur eller en virkelig spåkone.
Den gådefulde vølve
Før kristendommen blev dominerende i Norden, nød kvindelige præster og spåkvinder stor agtelse, siger sagaerne. Erik den Rødes saga fortæller, at storbonden Torkel i Grønland tilkaldte en seerske, og der står, hvordan hun gik klædt og blev modtaget:
»Torkel byder spåkonen hjem, og hun bliver godt modtaget dér, som man havde for vane, når man fik besøg af den slags kvinder. Der blev indrettet et højsæde til hende og lagt puder på det – disse skulle være med hønsefjer. Og da hun kom om aftenen … var hun således klædt, at hun over sig havde en blå snørrekappe, der var besat med sten helt ned til skøderne. Hun bar glasperler om halsen og på hovedet en sort lammeskindshue, der var foret med hvidt katteskind. I hånden havde hun en stav …«
Del: