I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

Når vi ser tilbage på 2025, er der måske én videnskabelig »sandhed«, som stille og roligt brød sammen, uden at ret mange bemærkede det – inklusive redaktionen af denne sektion.

I årtier har vi fået at vide, at mennesker og chimpanser kun adskiller sig med omkring én procent i deres dna. Tallet har været overalt: i skolebøger, på museer, i populærvidenskab og i den bredere kultur. Det fungerede perfekt, fordi det var et enkelt og pædagogisk bevis på slægtskabet mellem mennesket og de store aber.

Det, vi ved nu

I 2025 offentliggjorde et internationalt forskerhold imidlertid en artikel i Nature, der gjorde det, god videnskab nogle gange gør: Den gik tilbage til grundlaget og målte på en ny måde. Ved hjælp af helt nye, uafhængigt sekventerede genomer sammenlignede forskerne menneske- og chimpansegenomer langt mere grundigt end før.

Det viser sig, at det ikke kun er én procents forskel mellem mennesker og chimpanser. Foto: Lea Meilandt Mathiesen, Scanpix.
Det viser sig, at det ikke kun er én procents forskel mellem mennesker og chimpanser. Foto: Lea Meilandt Mathiesen, Scanpix.

Resultatet var opsigtsvækkende, for når man medregner de store dele af genomet, der slet ikke kan sammenlignes direkte, som tilføjelser, bortfald og omrokeringer i arvematerialet, viser analyserne, at en betydelig del af genomet ikke kan sammenlignes direkte. Det gør den samlede genetiske forskel langt større end det klassiske énprocentstal, som kun dækker over små punktmutationer i de dele af genomet, der i forvejen ligner hinanden mest. Resten havde man i praksis valgt at se bort fra.

For fagfolk var dette ikke nogen stor overraskelse, for de har længe påpeget, at procenttallet afhænger af, hvad man tæller med, og hvad man udelader. Men énprocentstallet havde fået sit eget liv, ligesom myten om, at vi kun bruger ti procent af hjernen.

Men ...

Der er naturligvis forbehold, for hvad betyder »forskel«, når vi taler om genomer? Og kan man overhovedet sammenligne strukturvariationer og punktmutationer på samme måde? Diskussionen er ikke afsluttet, og chimpanserne er fortsat vores nærmeste nulevende slægtninge, men som så ofte er virkeligheden mere rodet end de enkle fortællinger. Men også langt mere interessant. Jens Olaf Pepke Pedersen

Nature, 9. april 2025