I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

Talevanskeligheder hos børn har mange årsager. Det kan skyldes lav fødselsvægt, for tidlig fødsel, påvirkning af tobak eller alkohol i fosterstadiet samt familiens sociale vilkår.

Når pædagoger, lærere eller forældre opdager, at barnets sproglige udvikling halter, vil der typisk blive igangsat sprogstimulerende indsatser, som kan være en henvisning til tale- eller sprogpædagog.

Det, vi ved nu

Men et fransk studie, der har fulgt over fire millioner børn, viser nu, at det ikke nødvendigvis er barnets sproglige evner, men barnets fødselsmåned, der afgør, om det henvises til en talepædagog.

Nyt studie peger på en usikkerhed om, hvornår børns sproglige færdigheder begynder at halte. Arkivfoto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Nyt studie peger på en usikkerhed om, hvornår børns sproglige færdigheder begynder at halte. Arkivfoto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Når skoleåret følger kalenderåret, vil et barn født i januar være næsten et år ældre end et barn født i december, selvom de går i samme klasse. Undersøgelsen viste, at børn født i januar har lavest risiko for at blive sendt til taleterapi, men risikoen stiger for hver måned, barnet er født senere på året. De yngste børn i en klasse, altså børn født i december, har således 64 procent højere risiko for at få en henvisning end de ældste.

Det betyder, at fagpersoner og forældre utilsigtet kan forveksle umodenhed med sproglige vanskeligheder, fordi de vurderer barnet i forhold til ældre klassekammerater og ikke ud fra barnets egentlige udviklingstrin.

Modtag Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev

I nyhedsbrevet Under lup bruger vi forskningen som en skarp og nøgtern linse til at undersøge verden og vores plads i den.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen hver anden uge sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Men ...

Forskerteamet påpeger dog, at hvis de yngste i klassen overdiagnosticeres, betyder det omvendt, at de ældste (januar- og februar)børn risikerer at gå under radaren, fordi de kan skjule eller kompensere for symptomer. Dermed bliver de ikke diagnosticeret, selvom de reelt har behov for hjælp. Den relative alder, altså hvor ung eller gammel et barn er i forhold til sine klassekammerater, kan have større betydning, end vi troede. Jens Olaf Pepke Pedersen

JAMA Network Open, 23. maj