De skal sige tak

Det kan være med en vis nervøsitet, at man som forælder observerer sit barn juleaften. Flår hun papiret af gaven lidt for grådigt? Husker hun nu, at legosættet var fra faster Karen? Fik hun sagt tak til farmor? Ikke alle er imponerede over de unges opførsel, når gaverne skal fordeles: »Jeg møder mange bedsteforældre, som synes, at børnene er utaknemmelige nu om stunder,« fortalte familievejleder Lola Jensen sidste år i Kristeligt Dagblad. Børnene gider knap nok lege med de gaver, de får, og det skyldes i høj grad, at forældrene køber for mange og for store gaver til dem, mener opdragelsesguruen.

Et stort flertal af amerikanske forældre er også fortørnede. I en undersøgelse lavet af University of Michigan forrige år svarer 81 procent af de adspurgte forældre, at børn i dag ikke er taknemmelige for, hvad de har. 42 procent var indimellem pinligt berørt over, hvor selvisk deres børn opførte sig.

GAVENIVEAUET ER MÅSKE blevet højere det seneste årti, men ubehaget ved det utaknemmelige barn er ikke nyt. Siden antikken har forældre våndet sig over deres forkælede afkom og forsøgt at finde ud af, hvordan man får børn til at påskønne det, de har. Også videnskaben har kastet sig over emnet, og det er blevet tydeligt, at der er mere på spil end bare farmors foragt: En række studier viser, at taknemmelighed er forbundet med større livstilfredshed, både hos børn og voksne.

Det betyder ikke, at der er grund til alarm, hvis den syvårige glemmer at sige pænt tak for Barbie-dukken. Den slags pli lærer børn typisk først lidt senere, viser et studie fra 1976, hvor forskere lavede lydoptagelser af børn, som gik fra hus til hus til halloween: Kun 21 procent af de seksårige børn fik sagt tak for slikket, mens tallet for de tiårige var hele 83 procent. Men én ting er at lære at følge de sociale konventioner. Noget andet er at tilegne sig en mere grundlæggende evne til at sætte pris på det, man har. Hvordan lærer man dét?

AT FORTÆLLE BØRNENE, hvad de bør føle, virker næppe. Men forskningen antyder, at forældrenes egen opførsel har effekt: Taknemmelige forældre har mere taknemmelige børn, og en støttende og varm opdragelse ser også ud til at bidrage positivt.

Den slags sammenhænge kan snyde, men eksperimentelle studier bekræfter ideen om, at voksnes taknemmelighed kan smitte af på resten af familien. Et nyt studie fra tidsskriftet Emotion viser eksempelvis, at det havde en positiv effekt, når man satte forældre til at skrive »taknemmelighedsbreve«: En uge efter, de voksne havde udtrykt deres påskønnelse på skrift, var både børn og voksne gladere, og familierne fungerede bedre.

I stedet for at bande over de utaknemmelige børn kan forældrene altså med fordel starte med sig selv. Hvem ved – måske kan gnavne bedsteforældre også have gavn af metoden.