Teknologi. Årets vindere af Nobelprisen i fysik kom bag på de fleste. For godt nok er udviklingen af neurale netværk en anerkendelsesværdig bedrift. Men er det også fysik?

De første skridt mod ChatGPT

Det kom som en stor overraskelse, at årets Nobelpris i fysik gik til forskningen i kunstige neurale netværk, ikke mindst for de to prismodtagere. Den 76-årige britisk-canadiske datalog og psykolog Geoffrey Hinton var naturligvis glad, men også oprigtigt forbløffet, da han blev ringet op af Nobelkomiteen klokken tre om natten på et billigt hotel i Californien, hvor han skulle have en MR-scanning senere på dagen.

Den anden prismodtager, den 91-årige amerikanske fysiker John Hopfield, opdagede først, at han havde fået Nobelprisen, da han efter en gåtur kom tilbage til sit sommerhus i landsbyen Selborne i Sydengland, og det væltede ind med e-mail, der lykønskede ham.

jopp
Jens Olaf Pepke Pedersen (f. 1958) skriver om naturvidenskab, især om klima, geofysik og rummet. Han er cand.scient, ph.d. i fysik og seniorforsker på Institut for Rumforskning- og teknologi på DTU, hvor han forsker i klimaændringer og arbejder med anvendelse af satellitdata især i Arktis. Han har tidligere arbejdet på Aarhus og Københavns Universiteter, det europæiske forskningscenter CERN i Geneve samt på flere amerikanske universiteter. Han er redaktør af fysik- og astronomitidsskriftet Kvant og har modtaget Det naturvidenskabelige Fakultets formidlingspris på Københavns Universitet. I 2017 vandt han prisen for årets danske forskningsresultat efter en afstemning på videnskab.dk.

Andre læser også