Da Charles Darwin i 1859 offentliggjorde sin teori om arternes oprindelse, vidste han, at han udfordrede de herskende teologiske forestillinger om naturen og menneskets plads i den. Hvad han næppe havde forudset, var, at han samtidig indledte et opgør med en af samtidens mest magtfulde naturforskere, palæontologen Richard Owen. Owen stod i spidsen for de naturhistoriske samlinger ved British Museum og blev senere hovedarkitekten bag udflytningen af samlingerne til det nye museumskompleks i South Kensington – i dag det kendte Natural History Museum.

Indtil udgivelsen havde forholdet mellem Darwin og Owen været godt. Deres korrespondance og få møder var præget af høflighed og gensidig respekt, og Owen havde spillet en vigtig rolle i katalogiseringen af Darwins omfattende samlinger fra Beagle-ekspeditionen 1831-1836. Disse samlinger hjalp senere Darwin på sporet af hans evolutionsteori. Owen havde endda udvist interesse for Darwins tanker om arternes udvikling, om end med forbehold – som de fleste andre forskere på den tid.