Der blev gået til den, da John Wallis og Thomas Hobbes kastede sig ud i en intens debat i midten af 1600-tallet. I 1651 havde Hobbes markeret sig med Leviathan, der stadig betragtes som et hovedværk i politisk filosofi. Hobbes var filosof, men han så den klassiske geometri som et ideal for sikker tænkning, og Leviathan var – som en række andre værker i samtiden – inspireret af den struktur, man finder i matematisk argumentation.

Hobbes gik dog skridtet videre. I 1655 udgav han værket De Corpore, hvor han udfoldede sin matematikfilosofi, men også beviste matematiske sætninger. Navnlig påstod han at have løst cirklens kvadratur – det er det klassiske problem, hvor man med passer og lineal skal konstruere et kvadrat, der har samme areal som en given cirkel.