Boligdrømme under lup

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev 'Under lup'. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kun få steder kolliderer drømme og virkelighed så hårdt som på boligmarkedet. Man ser måske sig selv som typen, der hører hjemme i et nyrenoveret kartoffelrækkehus, men må sande, at budgettet kun rækker til 80 kvadratmeter bungalow med soveværelse i kælderen.

Uden for København kan det være i salgssituationen, at illusionerne brister: Er der virkelig ikke flere købere til det parcelhus, man møjsommeligt har holdt ved lige i 28 år?

Hjulpet på vej af en altid nydeligt klædt ejendomsmægler må man i begge tilfælde se den hårde sandhed i øjnene: At der kan sættes en meget konkret pris på ens drøm, og at den ikke lyder på det beløb, man gik og troede.

Denne uges udgave af Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev dykker ned i de faktorer, der driver boligpriser op og ned – og spoiler alert: De handler meget lidt om håndgribelige fakta og rigtig meget om følelser. Om alle de forventninger og idealer, vi bygger op om vores hjem.

1. Den uopnåelige by

Boligpriserne i København er steget voldsomt de seneste år, og for mange er byen blevet en lukket fest. Men hvis skyld er det egentlig?

Især to skurke tegnes hårdt op i debatten: Den grådige byggespekulant, der opkøber billige grunde for at opføre sjælløse højhuse af stål og glas. Og den kværulantiske nabo, der modarbejder alt nybyggeri i sit lokalområde, fordi det truer charmen, de grønne åndehuller eller et rødlistet insekt.

Men måske er ingen af dem så slemme, som de bliver gjort til, skriver Cecilie Cronwald i denne artikel, hvor forskere i stedet peger på en helt tredje årsag til det dysfunktionelle boligmarked: det stærke følelsesmæssige bånd, vi har til vores hjem.

Faktisk … steg huspriserne i København med 12 procent i 2024.

2. Drømmen om en havetrampolin

Vores boligforhold har stor betydning for, hvor lykkelige vi er. Det viser en undersøgelse fra Realdania, der også fastslår, at antallet af kvadratmeter faktisk gør en forskel. Vi bliver mere tilfredse med tilværelsen af at have plads til både samvær og alenetid i hjemmet. At kunne invitere vennerne til langbordsmiddag og have overnattende gæster – og at kunne lukke en dør bag sig, når man føler sig mindre selskabelig.

Det passer bare dårligt med alle bestræbelserne på at dreje os i en mere bæredygtig retning, hvor vi i stedet skal bo tættere og mindre. Så hvordan dæmper man drømmen om noget større?

I denne artikel kan De blandt andet møde en indretningskonsulent, der hjælper sine kunder med at udnytte hver kvadratmeter i storbylejligheder, men selv er flyttet til Jylland for at få mere plads.

Faktisk … viser Realdanias undersøgelse, at livskvaliteten stiger i takt med boligens areal – dog kun, indtil man rammer 60 kvadratmeter pr. beboer.

3. Fra slot til skrot

Er man træt af sin bolig, er der jo også en anden mulighed end at flytte: Man kan rive det gamle hus ned og bygge et nyt. Hvert år ender 1.100 enfamiliehuse som byggeaffald, og der er ikke altid noget objektivt galt med de huse, der skrottes.

Men det kan være billigere at bygge nyt end at renovere, og hvis huset ligger i et område med stigende priser, er det som oftest en god forretning.

Dertil kommer de drømme om mere plads, køkkenalrum og loft til kip, som parcelhuse fra 60er- og 70erne kan have svært ved at honorere.

For i realiteten, fortæller to forskere fra BUILD i denne artikel, er det længslen efter det nye hus, der tager livet af det gamle.

Faktisk … vurderer 20 procent af boligejerne selv, at det hus, de rev ned, var i rimelig stand.

De har måske nu det indtryk, at vores besættelse af egen matrikel får os til at handle irrationelt og uigennemtænkt. Men der er selvfølgelig intet galt i at elske sit hjem eller drømme om et nyt.

Snarere er pointen, at det kan være nyttigt at have blik for de emotionelle kræfter, der er på spil på boligmarkedet, når det gælder planlægning af fremtidens byer og villakvarterer. Det kan videnskaben heldigvis hjælpe med at belyse.

Det var alt for denne gang. Om De bor på femte sal eller i parcelhus, så lander nyhedsbrevet igen i indbakken om 14 dage. Indtil da er De velkommen til at sende ris og ros til ideer@weekendavisen.dk, ligesom alle kan skrive sig op til vores nyhedsbrev her.

God påske!

Louise Fogh Hansen
Videnskabsredaktør