Intellektuel ydmyghed lærer man hurtigt i skolen. Der er som regel nogen, der er klogere end én selv, og selv for de allerklogeste er der altid noget nyt at lære. Sådan fortsætter det. Ved afslutningen på livet er det almindeligt at komme til den erkendelse, at man, når alt kommer til alt, har forstået meget lidt af det hele – også selvom der har været glimt af mening undervejs.

Filosoffer og videnskabsfolk har gennem tiderne ophøjet intellektuel ydmyghed til en dyd. Efter at have besøgt en række af sin samtids viseste mænd kom den græske filosof Sokrates frem til, at hans egen visdom bestod i erkendelsen af erkendelsens indbyggede begrænsninger og usikkerheder. »Alt, hvad jeg ved, er, at jeg intet ved,« kunne han for eksempel have konkluderet.