Berigende småsnak

I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

For mange er smalltalk ved kaffemaskinen, i elevatoren eller til ungernes fodboldkamp ikke særlig tillokkende. Det bliver ofte en overfladisk udveksling af weekendplaner eller betragtninger om vejret, og for at undgå akavet tavshed kan man føle sig presset til at tale med om emner, man selv finder kedelige. Realkreditlån, løgplanter og den slags.

Det, vi ved nu

Men ifølge et nyt studie offentliggjort i tidsskriftet Journal of Personality and Social Psychology skal man ikke være så bange for at kaste sig ud i løse, uformelle samtaler. Vi har nemlig en tendens til konsekvent at undervurdere, hvor spændende en samtale vil blive.

I en række eksperimenter udført af amerikanske psykologer blev 1.800 deltagere bedt om at forudsige, hvor meget de ville nyde at tale om emner, der ifølge dem selv var ret uinteressante. For nogle gjaldt det Anden Verdenskrig, mens det for andre var veganerkost og katte. Herefter gennemførte de samtalerne med fremmede eller bekendte og blev så bedt om at vurdere oplevelsen. Samtalerne blev konsekvent vurderet mere interessante eller behagelige end forventet. Det gjaldt endda i de tilfælde, hvor begge parter fandt emnet kedeligt.

Ifølge psykologerne viser det, at emnet for en samtale slet ikke er så vigtigt – det er selskabet, det handler om. Det, der gør en samtale fornøjelig, er engagementet og samspillet med et andet menneske – at blive set og hørt af en anden, opdage nye detaljer om dem og måske føle en forbindelse.

Men …

Studiets resultater understreger også, at der skal to til tango, og i den virkelige verden, uden for de kontrollerede eksperimenter, er det måske ikke enhver sidemand i toget, der vil lægge alle kræfter i for at få en samtale om veganerkost op at flyve. Derfor er der stadig ingen garanti for succes, hvis man vover at tage initiativ til en snak. Men hvis man aldrig griber chancen, påpeger forskerne, går man glip af små øjeblikke, hvor man kunne have følt sig forbundet til andre mennesker.

Journal of Personality and Social Psychology, 13. april