De fleste kender til kroppens indre immunforsvar, som dag og nat hjælper kroppen med at bekæmpe fjendtlige mikrober. Men faktisk har vi endnu et forsvarssystem. Videnskaben kalder det adfærdsimmunforsvaret, og det får os til at holde os på afstand af andre, hvis de hoster, nyser eller på anden måde ser syge ud.

Ifølge et nyt amerikansk studie, offentliggjort i tidsskriftet Royal Society Open Science, er mennesker muligvis ikke de eneste primater, der reagerer på denne måde. Forskerne undersøgte japanske makakaber i et reservat i Texas, hvor nogle grupper blev ramt af en dødelig virus. Aberne kunne vælge mellem mad serveret på en ren overflade eller fra en overflade, der så ud til at være forurenet med afføring. I virkeligheden var afføringen forseglet under klar epoxy, så den ikke udgjorde nogen smitterisiko. Aber fra grupper, der havde oplevet sygdomsudbruddet, spiste af den »forurenede« mad i 47 procent af forsøgene. Det gjaldt også aber, der aldrig selv havde været smittet. I gruppen uden erfaring med udbruddet var tallet 79 procent. Det tyder på, at erfaringen med sygdom i gruppen kan have påvirket abernes adfærd.

Nyt studie tyder på, at erfaring med sygdom kan have påvirket abernes adfærd i kontrolgrupper. Arkivfoto: Ina Fassbender, Scanpix

Aber, der var vokset op som kæledyr, var mere tilbøjelige til at spise den tilsyneladende forurenede mad end aber, der var vokset op hos deres mødre. Det kan tyde på, at abers tidligere sociale erfaringer har betydning for, hvordan de reagerer på mulige smittekilder. Studiet giver et muligt indblik i væmmelsens evolutionære rødder, selvom man dog ikke direkte kan konkludere, at aber føler det samme som mennesker, når de står over for forurenede madvarer.

Royal Society Open Science, 20. oktober