Naturbrande er normalt dårligt nyt for både natur og klima. Men i tørvemoser kan en brand faktisk være en fordel for miljøet. I tørvemoser lagres store mængder af CO₂ i jorden, som frigives, når jorden drænes. Når man gør drænede tørveområder våde igen, lægger vandet sig som en slags låg over tørvene og bremser udledningen af CO₂. Derfor er vådlægning, hvor drænet jord genvandes, blevet et centralt redskab i både dansk og europæisk klimapolitik. Problemet er bare, at de våde forhold fremmer dannelsen af metan, som er en langt kraftigere drivhusgas end CO₂.

Men en ny undersøgelse fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet viser, at denne metanudledning kan mindskes med mere end 90 procent, hvis tørvemosen har været brændt af, før den oversvømmes. Den kraftige opvarmning ændrer nemlig tørvens kemi og dens mikrobielle sammensætning, så der blandt andet bliver færre af de mikroorganismer, der producerer metan.

Et nyt dansk studie viser, at naturbrande kan få tørvemoser til at udlede mindre metan. Foto: Willy Kurniawan, Scanpix

Det betyder dog ikke, at naturbrande nødvendigvis er gode for klimaet. Brandene frigiver stadig store mængder kulstof og kan ødelægge både økosystemer og grundlag for produktion. Men når skaden først er sket, kan de afbrændte områder være oplagte kandidater til vådlægning.

Mere end 70 procent af potentialet for at begrænse metanudledning via vådlægning findes i Asien, men resultaterne kan også være relevante for Danmark, siger forskerne i en pressemeddelelse. Det understreges dog, at der er behov for flere langvarige feltstudier for at undersøge processerne under naturlige forhold.

Aarhus Universitet, 20. august