KIJEV – Mens Danmark har skrottet de fleste coronarestriktioner, holder man stadig fast i dem i Ukraine, der som mange andre østeuropæiske lande har haft en skræmmende høj overdødelighed.

For tiden møder Iryna Martynjuk derfor op på sit arbejde i Kijevs rådhus en time tidligere end normalt. Den 35-årige analytiker følger nemlig de retningslinjer, som myndighederne har udarbejdet for at begrænse smittespredningen i den kollektive trafik.