Udland. USA og Europa kan se frem til russiske atomtrusler, omfattende militærøvelser, mulige provokationer og øget militærsamarbejde mellem Rusland og Kina.
Ukraine er kun begyndelsen
Det er svært at forestille sig, når russiske tropper står ved grænsen til Ukraine, og Vladimir Putin stiller konfrontatoriske krav til USA og NATO. Men i sine første år som Ruslands præsident førte Putin faktisk en ret provestlig udenrigspolitik.
Dengang i begyndelsen af 00erne så Putin nemlig mere positivt på Vesten, end selv forgængeren Boris Jeltsin gjorde det. I hvert fald i sidste del af Jeltsins embedsperiode, hvor han truede sin amerikanske kollega, Bill Clinton, med »et komplet arsenal af atomvåben« efter NATOs bombardement af Serbien.
Del: