Konflikten startede tidligt det år og voksede støt og roligt på sin vej mod overfladen, som et grimt uhyre, der lever under jorden i en gyserfilm. Allerede i Baskerlandet Rundt i april var der en bred og synlig kile mellem Team CSC-Saxo Banks to fraktioner. På den ene side de to Schleck-brødre og på den anden Carlos Sastre. Man siger, at det er sundt med lidt intern konkurrence. At det gør rytterne skarpere. Man skal kæmpe for sin plads i hierarkiet på et af verdens stærkeste hold, men det er ikke uden omkostninger, og den gode stemning er ofte en af dem.

Under det spanske etapeløb blev drillerierne indimellem til hånlige bemærkninger tværs over aftensbordet. De var lige gode om det, tror jeg. Sastre lod sig nemt provokere af Andy, den yngste af Schleck-brødrene. Den unge opkomling kunne ikke lade være, når han mærkede, at Sastre blev sur, og i den periode skulle der ikke så meget til. Den spanske klatrer var skiftet til holdet for at være kaptajn, og hans karriere skulle til at kulminere nu. Det irriterede ham, når andre krævede den position eller ikke viste ham den fornødne respekt. Deres udvekslinger blev efterfulgt af tavshed eller holdkammerater, der forsigtigt forsøgte at ændre samtalens gang. Nogle forlod bordet, andre hviskede videre. Det var ikke optimalt, og for at undgå, at konfrontationen skulle blusse for meget op, blev de to lejre opdelt efter klassikerne og fik hvert sit program i opbygningen mod årets største mål.