Lufthavnshotellernes underligt brummende korridorer har jeg altid kunnet falde i søvn til, og jeg har næsten vænnet mig til det lille statiske stød, man får, når man tager i dørhåndtaget på vej ud eller ind. Alt er neutralt og forglemmeligt, mennesketomt og alligevel travlt, når de store interkontinentale fly skal tidligt afsted, og klatøjede mennesker i alle aldre vandrer med zoombie-træk gennem gangene over i busserne til terminalen.

Det var i de betonbygninger, jeg lærte Richard Plugge at kende. I to år var det stedet, vi oftest talte sammen i timelange møder. Den høje, hollandske mand gav ikke så meget fra sig til at starte med, men jeg fandt senere ud af, at han var en af sportens bedste begavelser på sin egen meget stilfærdige måde. Richard Plugge ville meget mere, end folk overhovedet var klar over, da han kom ind i sporten som en ukendt mand, men nu står han med det mest succesfulde hold i verden og foran den ultimative triumf på søndag med Jonas Vingegaard og resten af Jumbo-Visma-holdet.