For tiden udspiller der sig en principiel videnskabelig debat her i avisen. I centrum står den omtalte bog Broderismen om Det Muslimske Broderskab af den franske antropolog Florence Bergeaud-Blackler. Professor Lene Kühle fra Aarhus Universitet og seniorforsker Manni Crone fra Dansk Institut for Internationale Studier har i en rapport udgivet på universitetets hjemmeside påpeget en række fejl, som de mener at have fundet i bogen. Med udgivelsen af deres »forskningsmæssige vurdering« ville de to danske forskere imødegå den franske forskers – i deres øjne – tvivlsomme konklusioner om islamisk infiltration i Europa.

Det kunne have været en fin pædagogisk øvelse i det videnskabelige samfunds selvkritik. Når forskere fremlægger resultater, bliver de underkastet kritik og endda skepsis fra kolleger. Det er en kerneopgave i videnskaben aldrig at tage påstande for pålydende, men altid tjekke fakta og metoder. Det er en gylden standard i moderne videnskab, at man både før, under og efter udgivelse af videnskabelige resultater modtager kritik. Det udgør kernen i den videnskabelige selvorganisering og fagfællebedømmelse.