»Mis, mis, mis,« råber jeg ud i haven. »Fif? Fuzzyyy?«

Aftensmaden er snart klar, og det er tid til at genne vores to kattekillinger ind fra haven, så de også kan få noget at spise. Men det er kun den ene, Fifi, der springer op til mig på terrassen. De to gråstribede killinger er allerede meget større, end da vi fik dem i starten af august, men stadig en slags forvoksede, pelsede børn. Vi er begyndt at lukke dem ud i ny og næ, så de kan vænne sig til verden udenfor. Som regel bliver de i haven sammen med os, nogle gange maser de sig gennem hækken ind til naboerne, men de vender altid tilbage. Eller, sådan plejer det at være, men nu er det mere end en time siden, nogen har set Fuzzy. Hvor bliver han af?