Jamen når jeg ser tilbage på det, så havde jeg jo nok på fornemmelsen, at det ville hævne sig, dengang jeg en formiddag i sofaen skreggrinede mig gennem en dokumentarisk kortfilm om en række kvinder, der havde fundet et fællesskab i vølvegerningen, der blandt andet involverede at danse råbende og skrigende rundt om et bål i natten.

Mit grin var hybris. Nemesis var så lørdag aften på Nørrebro Teater, da der var premiere på Katarsis, hvis omdrejningspunkt er en genoplivning af den såkaldte Urvølve. Og nej, De er ikke forvirret i Deres nordiske og oldgræske begrebsverden: Man har valgt at navngive en forestilling, der kredser om asatroens spådomskone, efter et græsk fænomen. Sejd lød måske ikke lige så godt.