Dansk film har aldrig været vidne til en produktion helt som Frederik Sølbergs spillefilmsdebut Hana Korea. Sølberg er lidt af en filmisk globetrotter, der i 2018 satte sit navn på festivalkortet med dokumentaren Doel, som følger en lille gruppe belgiere, der stædigt nægter af fraflytte en graffitibemalet ruin af en spøgelsesby.

Hvis man ikke vidste bedre, ville man tro, at Hana Korea var en 100 procent koreansk produktion. Sølberg har opholdt sig i Sydkorea i årevis, hvor han gennem samtaler med nordkoreanske flygtninge langsomt har fundet frem til filmens fortælling, der skildrer det på én gang meget konkrete og underligt uvirkelige forhold mellem de to nationer.