To uger efter brødrene Andrew og Tristan Tate blev anholdt i Miami, begik Sydkoreas svar på Andrew Tate selvmord. Midt i en dramatisk skilsmissesag og med en potentiel fængselsstraf hængende over hovedet sprang den 36-årige influencer ud fra sin lejlighed på 12. sal.

Jeg har fulgt manden, hvis navn er Bae In-kyu, igennem det meste af hans karriere. Han slog igennem som provokerende youtuber i slutningen af sine 20ere, hvor hans budskaber kredsede om at stoppe den store feminisering, som han mente, Sydkorea gennemgik. Bae var modstander af ligestilling, han argumenterede i stedet for sit selvskabte begreb »kønsharmoni«. Det dækkede blandt andet over, at kvinder skal adlyde mænd.