Kommentar. Ligesom mange andre kvinder elsker jeg at bruge udråbstegn i min digitale kommunikation. Nu frygter jeg, at det mudrer min forståelse af litteratur.
Kvinder! Hvorfor! Alle! De! Udråbstegn!
Hvad skal man lægge i et udråbstegn? I denne uge har jeg haft fornøjelsen af at anmelde to nye oversættelser af den svenske kultforfatter Mare Kandre, som i både digtsamlingen Bebudelsen fra 1986 og romanen Bübins unge fra 1987 bruger den erigerede tegnsætning flittigt (men ikke overdrevent), og jeg var cirka halvvejs i min læsning, da jeg indså, at jeg absolut ingen anelse har om, hvad den historisk korrekte fortolkning egentlig ville være.
Hvad skal man som læser lægge i den her perlende skudsalve fra et digt om bebudelsesmyten, hvor Maria får at vide, at hun er udvalgt til at føde Guds søn: »Stop!/ Rør mig ikke!/ Træerne ryster frugter fra sine dybe kroner, sæden knager i de trange marker!«



