Renhedslogik. Udgivelsen af en hidtil ukendt Ole Lund Kirkegaard-historie er ikke et gravrøveri. Forfattere fortjener assistance – både før og efter deres død.
Ufærdige kladder
I en kommentar forleden på netmediet Kulturmonitor mente forfatter og kritiker Jeppe Krogsgaard Christensen at kunne føre bevis for, at man på Gyldendal gør forskel på voksen- og børnelitteratur. Aktuelt har forlaget udgivet et manuskript af afdøde Ole Lund Kirkegaard – 35 år efter at det dukkede op i en skrivebordsskuffe. Men problemet er ifølge Christensen, at der ikke er tale om »ren Ole Lund Kirkegaard«.
Det er datteren Nana Bang Kirkegaard, som sammen med Gyldendal har lagt sidste hånd på Kalle og Kaptajn Skipper, en historie om en dreng, der sniger sig ombord på det gode skib Esmaralda. Christensen mener, at udgivelsen gør det »nødvendigt at diskutere det forlagsetiske« og bør »mane til eftertanke« i forlagsbranchen. Han er ikke tryg ved, at det ikke er »til at vide, hvor faren slutter, og datteren begynder«, og så har han et problem med Mikkel S. Møllers tegninger, »der ligger meget tæt op ad Ole Lund Kirkegaards streg«.



